Alle medlemmer af Gylling Boldklub modtog en sportstaske med logo på

Den 22.-24. december klædte fodboldudvalget sig ud som nisser og tog rundt til alle medlemmer af Gylling Boldklub.
Med sig havde de sig en ekstra julegave til alle medlemmerne. Børn og forældre virkede lidt undrende over boldklubbens besøg, men fik hurtigt smilet frem da de så den fine gave.
Sammen med gaverne fulgte et kort med forklaringen om hvorfor de i år får en gave fra klubben:
"I august 2021 modtog Rikke Kirckhoff Nielsen prisen som Årets Frivillig blandt alle AGF's samarbejdsklubber, samt et gavekort på 25.000kr. til Hummel. Det synes vi at alle vores medlemmer skal have glæde af og derfor får du denne gave, som vi håber du kan bruge når du skal til fodboldkampe.
God jul og godt nytår ønskes du af fodboldudvalget, Gylling Boldklub".