Del-fejring af Gylling Boldklubs 100-års jubilæum
Del-fejring af Gylling Boldklubs 100-års jubilæum lørdag d. 7. maj
Vejret var skønt og fodboldudvalget stod klar til at byde de 6 hjemmehold og 10 udehold velkommen på sportspladsen til en dag fyldt med masser af fodbold.
Klokken 10:00 lød de første startfløjt til kamp, og derefter fulgte yderligere 12 startfløjt frem til klokken 15:00.
For det yngste hold U7-mix var det første gang at der skulle spilles kamp i det gul/blå kamptøj. De klarede det super flot mod Randlev, med én vundet og én tabt kamp.
U10-drengene spillede stævne på de to 5-mands baner, hvor der var besøg af Odder, Hovedgård, Horsens Nord og FC Horsens.
På 8-mands banen spillede U12-drengene, U12-pigerne, Oldboys og U14-drengene kamp fra kl. 10:00-15:00.
Efter hvert holds kamp(e), blev der taget holdbilleder ved boldklubbens nye 100-års jubilæumsbanner, og overrakt en fin jubilæumsmedalje til alle GB-spillere.
I løbet af dagen var der naturligvis også muligheden for at få stillet sulten og slukket tørsten i den opstillede bod, hvor der blev solgt pølser, kage, kaffe, øl og sodavand, som kunne nydes ved de opstillede bord/bænkesæt ved banerne.
Sådan en dag ville ikke kunne lade sig gøre, hvis der ikke også var frivillige forældre og andre gode folk der hjalp til. Det både i form af dommere, bodpassere, pølsevendere, kagebagere, hjælpere til klargøring og oprydning - så en STOR TAK til alle jer der hjalp til 👏
Fodboldudvalget takker for den store forældreopbakningen på sidelinjerne, og de rosende ord, der blev givet i løbet af dagen for arrangementet.
Anden del-fejring sker lørdag d. 13. august