Gylling eSport genoptager træningen
Under disse COVID-19 tider, så kan eSport noget som resten af forenings-danmark ikke kan - nemlig at holde åbent.
"Det er rigtig ærgerligt, at vi ikke kan være i vores nye eSports-lokale og udnytte vores faciliteter, men vi respekterer, og overholder, selvfølgelig de gældende anvisninger og håber på, at vi snart igen kan mødes fysisk" siger udvalgsformand for Gylling eSport, Peter Dalsgaard Larsen. Og fortsætter, "Vi ved, at DGI har et mål og ønske om, at der skal være mere bevægelse indenfor eSport og at flere skal ud af værelserne og blive en del af et fællesskab - og det er vi lidt udfordret på lige nu, men så må vi være kreative".
Vi mødes bare online
"Det er er vigtigt, at holde fast i "normale" rammer og struktur, da mange af vores medlemmer savner hinanden og ved, at vi nu kan fortsætte og udbyde online-træning, så kan vi, i et par timer om ugen, være sammen online, mødes i vores fællesskab, have det sjovt og blive bedre til eSport" fortæller Peter Dalsgaard Larsen.
Online-træningen bliver ikke én til én med den man kender fra vores eSports-lokale, men fokus er stadig det samme - Tryghed, Nærhed & Sammenhold.
Til at kommunikere med bruger vi samtale-programmet Discord - Discord er en gratis Voice over IP-applikation designet til gamere. Det specialiserer i tekst-, billede-, video- og lydkommunikation.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Online-træning foregår:
U11:
Tirsdag fra kl. 17:30-19:00
U16:
Onsdag fra kl. 19:00-21:00
Old-Boys:
Tirsdag fra kl. 19:00-22:00
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Mange tak til vores sponsorer, fonde og puljer: