Gylling eSport og Center For Ludomani holder gratis oplæg
Onsdag d. 25. september 2019, fra kl. 19:00-21:00, kan du blive meget klogere på skin-betting, lootbokse og gambling indenfor gaming.
Nye forretningsmodeller med elementer fra gamblingindustrien har de seneste år sneget sig ind i computerspil til børn og unge. Spiller man computerspil i dag, er penge med til at forstørre spiloplevelsen, fx ved køb af skins som i eksempelvis Fortnite og decideret gambling i form af fx lootbokse i FIFA, Apex Legends og Counter-Strike.
Målgruppen for nogle af disse spil er børn og teenagere.
Kom og vær med når Center for Ludomani giver gode råd til, hvad man som forældre eller pårørende skal holde øje med når børn og unge spiller computerspil.
Dette oplæg er GRATIS og er et samarbejde mellem Center for Ludomani, Gylling skole og Gylling eSport.
Klik her for at komme til facebook-begivenheden
Besøg kampagnen her: Gaming not gambling
Arrangementet foregår på Gylling skole.
Gylling skolegade 13, Gylling
8300 Odder