Menu

Nyt Badmintonudvalg

image Lars, Henrik og Søren - Nyt Badmintonudvalg i Gylling Sport og Idræt
04. april 2024 kl. 21:41
Gylling Sport og Idræt vil gerne byde velkommen til vores nye badmintonudvalg bestående af Lars Vestergaard (Udvalgsformand), Søren Bøgh Nielsen (Udvalgsmedlem) og Henrik Kierbye Jensen (Udvalgsmedlem).
Gylling Sport og Idræt er utrolig glade for, at de tre herre vil kaste fornyet energi og tid ind i at styrke badmintonen i Gylling.
Vi har spurgt dem lidt ind til, hvorfor de ønsker at gøre en forskel for deres forening.
Hvorfor er det vigtig med badminton i Gylling?
Det er vigtigt, at der lokalt i de små byer er et bredt tilbud af forskellige sportsgrene man kan dyrke – badminton spænder samtidig vidt i aldersgruppen helt fra børn og til spillere omkring pensionistalderen og der er plads til alle niveauer. Samtidig er badminton også et godt alternativt til mere traditionelle tilbud (fodbold, håndbold, gymnastik, etc).
Hvorfor sagde I ja til at være med i badmintonudvalget?
For at kunne medvirke til, at der fortsat skal tilbydes badminton i Gylling og for samtidig at kunne bidrage til forhåbentligt også at øge antallet af spillere og kendskabet til, at badminton også kan spilles lokalt i Gylling. Sammen tror vi at vi har nogle gode idéer til, hvordan vi fortsat kan udvikle badminton og rammerne samt mulighederne for dette i Gylling Sport og Idræt. Vi spiller selv to gange om ugen, så derfor vil vi gerne være med til at bakke ekstra op om badminton og håbe på andre også vil gøre dette.
Hvad tror I, at I får ud af at være med i badmintonudvalget?
Det kan styrke vores sociale relationer både internt og bredere ud i Gylling Sport og Idræt og blandt foreningens medlemmer. Vi håber også på at kunne skabe større synlighed for Gylling Badminton i nærmiljøet via vores engagement.
Skal du være det næste medlem af et udvalg i Gylling Sport og Idræt?
Vi har i dag i Gylling Sport og Idræt fire udvalg: Badminton, Fodbold, Gymnastik eller Esport, hvor man kan hjælpe til med stort og småt. Her er man ikke valgt ind i perioder eller år, men byder ind med det man kan og har overskud til. Der er mulighed for at lave teams så forpligtigelsen bliver mindre og der stadig er tid til familie- og ungdomslivet kan passes.
Ønsker du ligesom Lars, Søren og Henrik også at gøre en forskel for din forening, i ét af vores udvalg eller har en ny idé, så skriv til formand@gyllingsportogidraet.dk og så vil bestyrelsen guide dig i den rigtig retning.
Gylling Sport og Idræt – Tryghed, Nærhed og Sammenhold

Trænere i Gylling Badminton

Træner
profilepic
Lars Larsen

Udvalgsmedlemmer

Udvalgsformand
profilepic
Lars Vestergaard
Udvalgsmedlem
profilepic
Søren Bøgh Nielsen
Udvalgsmedlem
profilepic
Henrik Jensen